Maritim arbejdsret
Rederens ansvar for ubetalt hyre til besætningen
Besætningen på et fragtskib står tilbage uden udbetalt hyre. Arbejdsgiveren, skibsmanageren, er insolvent, og kæden af bareboat- og underbareboat-certepartier gør det muligt for hvert af selskaberne at pege på det næste som ansvarligt. Søfolkenes krav står uden en adressat.
Advokatfirmaet rettede kravene også mod rederen, med hjemmel i Kodeksen for Handelsskibsfart, hvorefter besætningens hyre er en udgift ved skibets drift og afholdes for dennes regning.
Sagerne blev behandlet af domstolene i landets søfartscentrum, hvor der på dette område havde udviklet sig en fast praksis om, at rederen ikke hæfter for besætningens hyre. Første instans afviste kravet i hver enkelt sag, og appelinstansen stadfæstede afvisningerne, i alt seksogfyrre retsafgørelser afsagt af samtlige dommerpaneler, der behandlede sagerne.
Advokatfirmaet opgav ingen af sagerne og førte dem alle til Den Øverste Kassationsret.
Resultat: Treogtyve kassationssager, som alle blev afgjort til fordel for søfolkene. Den Øverste Kassationsret ophævede, i sine to civile afdelinger og i forskellige sammensætninger, appelinstansens afgørelser og tog kravene mod rederen til følge. Domstolenes hidtidige praksis på området blev dermed forladt.
Handels- og selskabsret
Aktionærrettigheder anfægtet efter kapitalforhøjelse
To aktionærer i et bulgarsk aktieselskab står uden de dokumenter, der dokumenterer deres rettigheder: efter en kapitalforhøjelse nægter selskabet at udstede midlertidige aktiecertifikater for de nyerhvervede aktier til dem og at indføre dem i aktiebogen.
Under sagen blev der over for dem gjort gældende en aktiebog, som havde manglet i årevis og først blev fremlagt på et senere stadium af sagen, en påstand om, at hele deres aktiepost i mellemtiden var overdraget til tredjemand, samt et notarialt protokollat, der attesterede tilintetgørelsen af originalerne af deres certifikater. Hver af disse indsigelser blev gendrevet.
Resultat: Kravene blev taget til følge i deres helhed, og Den Øverste Kassationsret gav ikke tilladelse til kassationsanke. Den beskyttede aktionærinteresse udgjorde over 20 millioner euro.
Tingsret og arveret
Anerkendelse af ejendomsret ved køb gennem stråmand
I 2010 køber klienten en produktionsejendom i et industriområde, en grund med haller og lagerbygninger. Han forhandler selv aftalerne med sælgerne og betaler dem købesummen, men på grund af de arrester, der på daværende tidspunkt var pålagt hans formue, indføres en nær slægtning til ham som køber i de notarielle skøder. Der udarbejdes ingen kontraerklæring mellem de to.
Otte år senere afgår den person, der er indført som køber, ved døden. De øvrige arvinger gør gældende, at ejendommene indgår i boet. Klienten anlægger sag med påstand om anerkendelse af sin ejendomsret, idet han gør gældende, at aftalerne var undergivet personel simulation for så vidt angår køberens identitet, og at den indførte person var stråmand.
De eneste skriftlige beviser er kvitteringer fra dagen for handlerne, hvorved en del af sælgerne bekræfter at have modtaget købesummen netop fra klienten. Deres ægthed og tidspunktet for deres udfærdigelse blev fastslået ved retslige håndskriftekspertiser.
Første instans og appelinstansen afviste kravene på samme grundlag: for at det skulle være tilladt at godtgøre en personel simulation ved vidneforklaringer, fandt domstolene, at der krævedes to skriftlige begyndelsesbeviser, ét vedrørende forholdet til sælgerne og et andet vedrørende den interne aftale med stråmanden. Et sådant andet dokument findes efter sin natur sjældent. De afhørte sælgeres forklaringer blev derfor anset for uantagelige, og kravene for ubeviste.
Advokatfirmaet førte sagen til Den Øverste Kassationsret, som gav tilladelse til kassationsanke vedrørende dette spørgsmål, som et spørgsmål af betydning for retsudviklingen. Retten fastslog, at ét dokument, der gør simulationen sandsynlig, er tilstrækkeligt, og at kravet alene angår antageligheden af vidneforklaringerne, ikke den endelige konklusion om, hvorvidt simulationen er bevist.
I stedet for at hjemvise sagen til fornyet behandling afgjorde Den Øverste Kassationsret tvisten i realiteten: den vurderede sælgernes forklaringer, sammenholdt dem med ekspertiserne og de øvrige beviser i sagen og fandt simulationen bevist.
Resultat: Afgørelserne fra de to forudgående instanser blev ophævet, og kravene blev taget til følge i deres helhed, med tilkendelse af sagsomkostningerne for alle tre instanser. Afgørelsen er endelig, og besvarelsen af det rejste spørgsmål indgår i Den Øverste Kassationsrets praksis.
